Sagt om sprog

Som debattør blander jeg mig i mange ting. Noget, der optager mig meget som journalist, er sproget og den måde, det anvendes på i medierne. På denne plads vil jeg bringe nogle af de sprogindlæg, jeg har haft, og de sprogiagttagelser, jeg har gjort - til inspiration for nogen og irritation for andre, for sprog er et kontroversielt emne.

Men det er også et vigtigt emne. Få andre fænomener er så tæt knyttet til vores opfattelse af integritet, saglighed og troværdighed som sproget. 

Sprog er en vigtig identitetsmarkør for mennesker, virksomheder og organisationer. 

Derfor er det vigtigt, hvordan man bruger det.